Collage maleri guide
Collage maleri bliver en mere og mere populær kunstgenre, der kan skabe unikke og personlige udtryk
Du kan nemt selv komme godt i gang med kunstarten, da det i høj grad handler om at skabe det personlige udtryk med bl.a. billeder, maling og papirstykker. Det kan være billeder af kæreste, ferier, børn, fritid eller abstrakte motiver fra aviser eller ugeblade. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til collage.
Collage maleri i grå nuancer af Sussi LaursenHvad er collage maleri?
Collage er en kunstform, hvor der arbejdes med det personlige udtryk skabt via billeder og papir. Det kan være billeder fra en betydningsfuld begivenhed f.eks. et bryllup, en fødsel, en ferie eller jubilæum.
Billeder kan også være af en betydningsfuld person i dit liv eller fotos fra helt unikke oplevelser.
Collage dækker over mange forskellige former af papir og brudstykker. Billeder, udklip fra magasiner, avisstykker, billetter eller etikker. Det vigtigste er, at disse stykker af billeder og papir har en betydning for dig.
Malerierne bliver skabt ved at sætte disse billeder og papirstykker sammen. De skal overlappe hinanden, og mange kunstnere vælger at bruge et mix af både billeder og papir med tekster. Det kan være betydningsfulde datoer, citater eller håndskrevne noter.
Når collagen er færdig males der typisk indover motiverne, for at skabe en helt ny form i maleriet. Selve malingen kan påføres som heldækkende flade eller bruges til at skrive eller tegne bogstaver med.
Collage inspireret maleri af kunstneren ARENDAL i målene 130 x 180 cmHvad skal man bruge til collagemalerier?
Du kan med fordel bruge et almindeligt lærred til at skabe dine collager. Lærreder er robuste og solide, og de holder til den lim, som du påklistrer dine billeder med.
Den store fordel ved lærreder er, at du finder dem i mange forskellige former og størrelser. Du kan lave flere små collager, der er skabt i forhold til særlige begivenheder, abstrakte udtryk eller betydningsfulde personer i dit liv.
Søg blandt mere end 9500 unikke malerier på Maleribasen.
Vi dækker alle genrer og motiver.
Vil du fuldende et særligt udtryk, kan du vælge rammer til dine collager, som matcher i udtryk eller farve.
Limen får hele dit kunstværk til at hænge sammen. Du skal vælge lim, som matcher materialet på dine billeder eller papirstykker. Arbejder du med pap eller karton, skal du vælge en kraftig lim.
Limlak er en god universallim, der egner sig til collager. Det er en god idé at vælge en lim med gennemsigtig finish, når den er tør. Når du vælger disse udgaver, skal du ikke bekymre dig om synlige kanter, hvis limen flyder ud fra et af dine billeder.
Gråtonet collage med mange forskellige elementer sat sammen. Skrifttyperne og deres størrelse giver maleriet en ny dimension der gør maleriet endnu mere interessant.Fordele ved collage kunst
Der er flere fordele ved at arbejde med collage. For det første er det en kunstform, som alle kan komme godt i gang med, og for det andet er det en måde at skabe personlige udtryk i hjemmet.
Det er en budgetvenlig kunstgenre, der blot kræver billeder, maling, lim samt lærred og evt. en ramme. Du kan skabe kunstværker med høj, personlig værdi, som med sikkerhed vil skabe betydning og charme i hjemmet i mange år frem.
Ydermere er det let at peppe sin collage op, med f.eks. akryl eller oliemaling. Nye farver med rå maling over collagen, giver tit et helt nyt og spranglet udtryk, som på mange måder kan associeres med genren "Street Art" og de mere eksperimenterende kunstgenrer.
Fordele ved collage maleri:
- Det er let at starte op med kunstformen
- Kræver på materialer, som typisk er lettilgængelige
- Typisk kan man benytte gamle aviser, ugeblade og plakater på canvasset
- Det er helt ok at eksperimentere med alle tilgængelige materialer
- Collage er en moderne kunstform, som der kan arbejdes på over længere perioder
- Det maleriske udtryk kan appellere til en yngre gruppe af købere
Af Thomas Jensen, skribent
Relaterede artikler
Kulmaling guide til nybegyndere
De nye unge kunstmalere - hvem er de ?
Surrealisme - hvad dækker over den drømmende kunstart ?
De 5 mest kendte malerier i verden
Hobbymaling - sådan kommer du i gang som nybegynder
Kunstnerinterviews på Maleribasen
Brad Mossman, en multikunstner folder sig ud
Mahoney: Bauhaus kunst, punk, energi og mere kunst til folket
Arendal: Kreativiteten på lærredet kom buldrende efter 20 års pause
á JesPere : Jægeren og kunstneren der trækker os tilbage til fortiden
Nadia Carstens: 18 årig talentfuld kunstner med fokus på æstetikken
Birgit Højgaard : Opskriften er at tro på sig selv og vise malerierne frem
Jakob Ingvorsen: Ung talentfuld kunstner med en masse på hjerte
Anne-Mettes: Malerkunst set fra den lyse side
Inge Thøgersen: Fra jakker og unika produktion, til global gallerist