Autodidakt billedkunstner med fokus på portrættering

Kasper Bennedsen, som er autodidakt billedkunstner, startede med at tegne sammen med sine døtre for 7-8 år siden. Læs hele hans interview her.


Fortæl lidt om dig selv som kunstner

Mit navn er Kasper Bennedsen. Jeg er 35 år i skrivende stund og har 2 børn og kone. Jeg har ingen formel uddannelse som tegner eller maler, men er i stedet selvlært. 

Billede af Kasper Bennedsen

Når jeg tegner eller maler kobler jeg af og kan fordybe mig, og det er oftest her jeg føler mig mest kreativ.

Jeg forsøger løbende at udvikle mig i mange retninger, og igennem billedkunsten kan man altid forbedre sig og lære nyt.

Hvordan startede du med at male?

Jeg opdagede først rigtig glæden ved selv at lave billedkunst i slutningen af 20erne. Jeg lærte mig selv at tegne, og derfra har det bredt sig til forskellige medier, herunder akvarel, tusch, digital og akryl.

Da mine døtre var helt små elskede de at tegne og vi hyggede os rigtig meget og ofte med at tegne sammen. Det hænger stadig ved her 7-8 år senere.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver inspireret igennem oplevelser af andres kunst, musik, bøger og historier.

Hvad er din malestil?

Det ved jeg ikke selv. Jeg føler mig ikke låst af én bestemt stil. 

Hvad gør du for at eksponere dig selv som kunstner? Hvordan startede du med at "komme ud"?

Jeg har indtil videre udelukkende benyttet mig af maleribasen.dk da jeg befinder mig tidlig i min "kunstkarriere". På sigt vil jeg gerne eksponeres på udstillinger, men kun under de rette rammer og forudsætninger. 

Fortæl om første gang du solgte et af dine malerier? (Hvor kostede det, hvem købte det, hvordan solgte du det?)

Jeg solgte mit første maleri på maleribasen.dk til en fremmed kunde i den anden ende af landet. Maleriet var et portræt af en ung munk som sidder med høretelefoner på og lytter til musik, måske for første gang nogensinde. Du kan se det herunder.

Det blev solgt til DKK 3500,-.

Fortæl om dit nyeste maleri. Hvad forestiller det? Hvordan fandt du på at male netop det?

Mit seneste maleri er et portræt af forfatteren Neil Gaiman. Jeg er stor fan af hans bøger, især Sandman serien har gjort et stort indtryk på mig, samt hans bog hvori han genfortæller nogle af alle historierne fra Nordisk Mytologi, som i øvrigt også er en af mine store interesser.

Hvilke andre kunstnere beundrer du og hvad er baggrunden for denne beundring?

For at blive en dygtig maler er det i min optik også en forudsætning at være en dygtig tegner. Nogle af dem der står øverst på min liste er Karl Kopinski, som i øvrigt også er en fantastisk maler, nu afdøde Kim Jung Gi og så Jim Lee.

Jeg beundres af deres erfaring og lethed ved lynhurtigt at omforme tanker til virkelige billeder og at de ikke er super perfektionister på den der meget finesse-agtige realistiske måde. Alle tre er ualmindeligt dygtige til deres håndværk. Herudover virker de alle tre også bare til at være nogle oprigtige “good guys”.

Blandt de mere almenkendte kunstnere kan jeg godt lide Kvium og Banksy.

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil male og sælge sin kunst?

Kom igang. Stop med at sidde og tænke på at gøre det. Mal en masse og prøv dig frem, hav det sjovt.

Tusind tak til Kasper

Vi siger tusind tak til Kasper for at ville dele sin historie med os. Vi glæder os til at følge din videre kunstnerkarriere. 

På vores Instagramprofil kan du se, hvordan Kaspers maleproces foregår.

Er du ligeså vild med Kaspers værker som vi er? Klik her for at se hans profil Måske er der lige et til dig. 

Af Trine Kloster, skribent


Relaterede artikler

Michael Kviums kendte og berømte malerier

Tal R og hans mest berømte malerier

Jens Jørgen Thorsen og de vilde unge kunstnere

Verdens 5 dyreste malerier

Surrealisme - hvad dækker over den drømmende kunstart ?

Unik dansk kunst

Vincent van Goghs mest berømte malerier

Rembrandts mest berømte malerier

Claude Monet´s mest berømte malerier

Picassos mest berømte malerier

De fem mest berømte kunstmalere i verden

De 5 mest kendte malerier i verden


Kunstnerinterviews på Maleribasen

Brad Mossman, en multikunstner folder sig ud

Mahoney: Bauhaus kunst, punk, energi og mere kunst til folket

Arendal: Kreativiteten på lærredet kom buldrende efter 20 års pause

á JesPere : Jægeren og kunstneren der trækker os tilbage til fortiden

Nadia Carstens: 18 årig talentfuld kunstner med fokus på æstetikken

Birgit Højgaard : Opskriften er at tro på sig selv og vise malerierne frem

Jakob Ingvorsen: Ung talentfuld kunstner med en masse på hjerte

Anne-Mettes: Malerkunst set fra den lyse side

Inge Thøgersen: Fra jakker og unika produktion, til global gallerist


Se alle artikler på Maleribasen