Corrie Hooijen

Min mor, Corrie Hooijen, behøves slet ikke alt det: udstillinger, ferniseringer, spotlys og den slags pragl. Og hun ville ikke have penge for sine malerier. Hun syntes egentlig ikke at det var så meget værd, det hun malede selv. "Nej hende, dér, hun maler noget der er virkeligt godt." Men alligevel malede hun videre. Hun så noget i folk, noget bag det ydre. Dét prøvede hun at udtrykke i sine malerier. Nogle gange havde hun et klart mål. Oftere begyndte hun bare at male, uden at vide hvor hun ville hen. Men altid malede hun med følelse. Jeg braste tit ind i atelieret, når hun var i gang. Øredøvende hollandske slagerhits, hendes fars stofjakke, ansigt og hænder fyldt med maling og alle de dyre tuber havde hun glemt at sætte låg på. "Hvad ser du i maleriet, Juul?", spurgte hun så, og vi havde altid forskellige syn på indholdet og meningen. Hun døde for 3 år siden. Lige siden har hendes atelier stået uberørt, og jeg er nu ved at forsøge at finde hoved og hale i det. Så opstod spørgsmålet... Hvad skal vi med 100 malerier? Vi vil selvfølgelig alle gerne beholde så mange af hendes projekter som muligt, men ville malerierne ikke gavne mere i hænderne på en kunst-elsker, der forstår meningen i det hun lavede? Der ser ting og værdsætter ting på en anden måde end vi gør? Derfor sætter jeg nu nogle af dem til salg. Type, navn, årstal er kun angivet, hvis min mor i sin tid har skrevet det ned et sted. Smid gerne en besked, hvis I har spørgsmål eller kommentarer: juulvandevoort@hotmail.com