Dan Lundahl
Dan Lundahl, Galleri Kunst & Kram, Toksværd
Jeg er født i 1962, og min tilgang til kunsten har været med mange tilløb. Som selvlært kunstner har jeg taget flere kurser på aftenskole. Mit foretrukne arbejdsredskab er spatel, men jeg bruger flere forskellige redskaber, materialer og teknikker.
Jeg begyndte at arbejde seriøst med moderne og abstrakt kunst i 2002, og sidenhen er det også blevet til mit eget galleri, atelier og showroom på min privatadresse i Toksværd (i alt næsten 200m2).
Processen er stadigvæk i udvikling og mine udtryk er både farverige og eksplosive, der meget godt afspejler den verden jeg lever i.
Jeg henter meget af min inspiration til kunsten fra naturen, samt mine rejser rundt omkring i verden, og ellers er det dagligdagens udfordringer og mode der er min inspirationskilde.
Fritiden går med familien, hund, naturen, sport, gør-det-selv projekter, foreningsarbejde og ikke at forglemme min kunst.
Du er altid velkommen i mit galleri på Toksværd Bygade 49, 4684 Holmegaard.
”Et maleri er unikt, hvor opfattelsen er virkeligheden for dig der ser”