Henning Kristensen
Jeg har malet siden midt i 1980’erne, og har gennem tekniske malerkurser opnået et habilt håndelag indenfor billedkunsten.
Min stil er abstrakt. Derudover er min stil ikke lagt i faste rammer, da jeg stadig har meget lyst til at afprøve nye ideer.
Jeg deltager løbende i udstillinger.
I 2006 blev mit maleri ’Lyset’ kåret som det bedste maleri på Galleri Kolding blandt 200 malerier.
’’Jeg maler når jeg føler for det. Derfor fortæller mine malerier en oplevelse, en følelse eller bare en sjov idé.
Det er vigtigt for mig at selve processen, med at male maleriet, er en oplevelse for mig, og efterfølgende en oplevelse for beskueren.
For mig er malerkunsten alvor på den sjove måde. Kvaliteten skal være god og oplevelsen må meget gerne overraske og sætte tanker i gang.
Jeg inspireres af naturens fantastiske evne til at sammensætte farver og former hele året igennem.
Jeg lader mig også inspirere af 3 unikke danske kunstnere; Asger Jorn, Per Kirkeby og Richard Mortensen.
Rent teknisk benytter jeg vasket sand eller tilsvarende for at skabe en brudt overflade med struktur i malerierne, hvilket giver maleriet en dimension mere’’.
SE MEGET MERE PÅ www.kunstshoppen.com