Eva Vith Christensen
Jeg arbejder med akryl på lærred. Mit motivvalg og udtryksform er hele tiden i bevægelse og mit farvevalg ofte intenst. Jeg forsøger at give mine malerier en egen mystisk glød og få det storslåede og inderlige til at gå op i en højere enhed.
I nogle år har jeg koncentreret mig om at male portrætter, hvilket var et nyt og spændende område for mig. Og aktuelt er jeg fascineret af blomsterne og naturens skønhed...
Som autodidakt begyndte jeg at male efter at være flyttet fra København til Fur. Naturen betog mig, og med penslen i hånden bevægede jeg mig ind i en verden af stor glæde.
Jeg har udstillet flere steder og er aktivt medlem af Furkunst.dk
Besøg hjemmeside