Bettina Riis sørensen
Mit navn er Bettina Riis, og jeg er en 32-årig kunstner med en passion for at forbinde mennesker med naturens skønhed. Jeg skaber kunst, der bringer naturen ind i hjemmet og minder os om både vores ansvar for planeten og det unikke i hver af os. Min kunst handler ikke kun om æstetik, men om at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem mennesker og vores planet.
Fra toppen af Rocky Mountains til ørkenen i Egypten samler jeg min inspiration fra alle de steder, jeg har besøgt indtil videre. Jeg har rejst til 25 lande, flere stater i Amerika og en masse spanske øer, hvor jeg har hentet inspiration fra den betagende natur, der omgiver os over hele jorden, samt den smukke mangfoldighed af mennesker og kulturer. Disse rejser har formet mit udtryk og givet mig en unik stemme som kunstner. Jeg håber, at jeg med min kunst kan inspirere dig til at se naturen og livet på den måde, jeg gør, hvordan vi er forbundet med den planet, vi bor på, og at jeg kan bringe noget af den ro, jeg føler, ind i dit hjem med min kunst.