Andrelli J. György Pap
Andrelli - Pap J. György (1953) er en kunstmaler fra Pécs i Ungarn.
Han er uddannet fra Kunstakademiet i Budapest, men startede sin kunstneriske karriere som designer. Indtil 1990'erne arbejdede han som formgiver ved siden af billedkunsten. Han har regelmæssigt udstillet sine malerier siden 1985.
“Jeg er uddannet som formgiver og industriel designer og beskæftigede mig bl.a. med belysningsdesign. Da jeg studerede plejede jeg at sidde ude og male emner fra Szentendre, for eksempel fra Temple Hill, hvor jeg også lavede grafiske tegninger på hovedtorvet.”
En betydelig del af hans værker består af portrætter, stilleben og landskaber. Han kombinerer traditionelle kompositioner og motiver fra portrætmaleriet med det 21. århundredes attributter. Trods spændingen der opstår fra kontrasterne, stræber han efter harmoni med de bløde, silkeagtige farver i både portrætter og stilleben.
Troserklæring: "At være foruroligende er let, at udtrykke skønheden er svært." (Mahler)
Hvad inspirerer dig?
“Jeg føler mig syg, hvis jeg ikke maler. Jeg arbejder fra solopgang til solnedgang, så længe solen skinner. Jeg lytter normalt til jazz imens Zsuzsa, min kone, sidder ved siden af og pusler rundt, hvilket kan være forstyrrende, hun kritiserer, men det er godt, for det er meget konstruktivt. Jeg bliver altid vred når jeg bliver kritiseret, og jeg kan ikke lide det, men så tænker jeg over det. Det er ofte den, der siger, at de ikke forstår noget af det, der rammer plet med kritikken - det har jeg oplevet mange gange.”
Hvad kan du lide ved dit eget kunstværk?
“Jeg elsker at leve i billedet, mens jeg maler, det er en forfærdelig god følelse. Jeg søger harmoni, en verden hvor jeg føler mig godt tilpas.”
Arbejder du på bestilling?
“Ja, jeg arbejder ofte på bestilling. I opgaverne skal jeg se på portrættet, indtil jeg finder skønheden og harmonien i det. Der skal opstå et forhold, hvor jeg skal leve mig ind i det og elske det. Ligesom da jeg arbejdede som designer, så har jeg mine krav og ønsker, i forhold til hvordan jeg skal løse problemerne. For eksempel fik jeg engang en bestilling, hvor en dame ønskede et smilende portræt af sin mand, men hendes mand smiler aldrig, han griner bare, og så viser hans to store tænder sig altid, hvilket han ikke kan lide. Jeg spurgte, hvad jeg så skulle gøre? "De er kunstneren, de må finde ud af det." Det tog et år at løse det. Det har altid været sådan i maleriet. For eksempel blev der lavet et portræt af Kong Filip 2 af Spanien , som var halvblind på det ene øje og hvis ene ben var kortere end det andet, så maleren malede ham på hesteryg, mens han skød med bue.”
Besøg hjemmeside
Instagram