Tilly Maj-Britt Bodilius Lindgren
Billedkunstner der har malet siden 1996. Har været elev hos Gerda Swane på Malergården og Hanne Mogensen (spirituelle billeder). Tilly bor nu i Thyregod, tidligere ved Vadehavet, hvis natur har inspireret meget.
Maler olie på lærred samt akryl på lærred, og helst med en helt speciel struktur, der er anderledes ny og spændende. Tilly eksperimenterer ofte med forskellige teknikker og remedier. "Det er mit ønske, at man skal betragte et billede lidt, før man finder skønheden og naturen i det. Herefter er det meningen, at blikket skal vandre rundt i billedet, mens man går på opdagelse - overraskes og glæder sig over de mange detaljer, som kommer frem. Og så skal man kunne overraskes hele tiden, når man betragter værket næste gang og næste gang. Sådan skal det være, hvis det er lykkedes godt".
Tilly maler også med akryl, og hun har opfundet de 10 DOGMEREGLER.