Monica Kristensen

Sjovt, som min fantasi på en eller anden måde, altid har overgået det virkelige liv. Alt omkring mig inspirerer mig.... Da jeg var barn, blev små og store historier skabt gennem leg med venner og veninder. Magiske øjeblikke opstod, når jeg designede hjemmelavede møbler til mine barbiedukker, eller læste ´Sølvpil´ og bagefter legede med min brors legetøjsdyr for ikke at snakke om hans fort med cowboy´s og indianerfigurer. Helte og antihelte opstod, og jeg drømte som i et eventyr, at jeg red på en smuk hest ud over de uendelige jagtmarker.... (hmmm...det gør jeg faktisk stadigvæk, når jeg ser en gammel cowboy film ). Jeg brugte også som barn meget tid bare i selskab med mig selv.  Elskede musik dengang som nu, og nød at spille på mine forældres spolebåndoptager. Jeg var ikke ret gammel, da jeg blev opmærksom på klaverspillet i Bowies ´Life on mars´, og husker at jeg plagede min mor konstant,fordi jeg ikke kunne læse, at hun skulle fortælle, hvilken side på singlen med Aretha Franklin jeg skulle vende opad, så jeg kunne høre ´I say a little prayer´- der blev til sidst sat et kryds....Tror at musik har været med til at skabe en del i mit hoved..... Nu og altid.  Fantasien får frit løb.....når jeg er i naturen, når jeg holder øje med de drabelige ting, der sker på mellem fuglene på foderbrættet i haven, når jeg går i egne tanker, ser tv og endda under samtale med andre. Gennem mine billeder prøver jeg at vække minder til live, og lave nye eventyr at tænke over.