Lene Unmack Larsen
Lene Unmack Larsen (LUL, f 1971, bosat i Aarhus) maler med akryl, primært indenfor genrene abstrakt og geometrisk. Hun udnytter fysikkens og kemiens love i frembringelsen af sine malerier og som værktøj bruger hun bl.a. tyngdekraft, luft og bevægelse. Det giver unikke malerier, hvor ikke to er ens. Samtidig udnytter hun farvernes spektrum til skabelse af dybde, rummelighed og perspektiv. Der er fokus på såvel helhed som detalje, således at der fås forskellige oplevelser af maleriet henholdsvis tæt på og på afstand.
Til dagligt arbejder LUL med billeddiagnostik, og det visuelle aspekt er således en gylden tråd såvel fagligt som kunstnerisk.
Se flere billeder og videoer af malerierne på Facebook: LUL_kunst og Instagram: LUL_kunst.
Hjemmeside: www.LULkunst.dk