Henning Larsen
Jeg har været kunstner hele mit liv!
Musiker, komponist, maler, designer, opfinder, tekniker, programmør…
Som maler foretrækker jeg den abstrakte genre, hvad mine billeder også afspejler. Ind imellem vil du dog kunne finde matematik og geometri i mine billeder, og hvis du kigger og mærker efter opdager du måske …
… en melodi …en stemning … en følelse.
Titlen på mine malerier har ikke nødvendigvis noget med selve maleriet at gøre, men kan være en beskrivelse af processen eller omstændigheden hvorunder maleriet blev til.
Det jeg elsker ved abstrakte malerier er, at fortolkningen af malerierne overlades til betragteren, som på et splitsekund kan blive fanget ind i en forunderlig verden hvor logikken ikke hersker.